Om

Line Cillieborg Penninga

Line er uddannet fysiurgisk massør og sportsbehandler (marts 2023) og har derudover gennemført efteruddannelse i cupping, udvidet behandling af hals og nakke, behandling af hælspore og svangsenebetændelse samt behandling af tennis- og golfalbue.

Sideløbende har Line en sundhedsfaglig baggrund som farmakonom, hvilket har givet hende et solidt fundament inden for anatomi, fysiologi og sygdomslære – viden hun aktivt inddrager i sine behandlinger. Dette tværfaglige udgangspunkt styrker hendes forståelse for kroppens komplekse sammenhænge og bidrager til en mere målrettet og kvalificeret behandling.

Som behandler sætter Line en stor ære i at arbejde manuelt, og hendes drivkraft er ønsket om at gøre en reel og mærkbar forskel for andre. Lines behandlinger tilrettelægges individuelt og med udgangspunkt i den enkelte klients behov og præferencer. Line har et særligt fokus på klientens samlede fysiske og psykiske velvære.

Line arbejder både med specifikke problematikker relateret til overbelastning og skader, og med udgangspunkt i en helhedsorienteret tilgang ser hun kroppen som en integreret enhed. Den holistiske forståelse er derfor en bærende del af tilgangen til behandling.

Velkommen til L.C.P – Massage & Kropsbehandling 


Behandlingstyper

Jeg tilbyder fysiurgisk massage, barselsbehandling, cupping, infrarød varmeterapi og firmamassage – alle målrettet lindring af smerter, spændinger og stress. Behandlingerne fremmer restitution, øger velvære og styrker kroppens naturlige balance. Derudover tilbyder jeg NADA-øreakupunktur, der afbalancerer dit nervesystem og fremmer ro og fokus.

Fysiurgisk massage fokuserer målrettet på muskler, sener og led og behandler konkrete smerter og spændinger. Behandlingen øger blodcirkulationen, lindrer smerter og fremmer restitution. En effektiv metode med dokumenterede resultater.

Efter en familieforøgelse er kroppen på overarbejde – dårlig søvn og tunge løft giver ofte spændinger og smerter. Massage kan afhjælpe belastningerne og genskabe balance. Giv din krop den ro og støtte, den har brug for.

Cupping er en effektiv behandling, der øger blodgennemstrømningen, løsner bindevæv og fremmer restitution. Ved hjælp af undertryk renses musklerne i dybden, hvilket lindrer spændinger og styrker kroppens naturlige heling. En metode mange sportsfolk sværger til.

Massageordning på arbejdspladsen forebygger smerter og reducerer sygefravær – en investering i både trivsel og effektivitet. Hos L.C.P. står jeg for alt udstyr; I stiller blot et aflukket lokale til rådighed. Kontakt mig for et uforpligtende tilbud.

Infrarød varmeterapi lindrer bl.a. spændingshovedpine, fibromyalgi og ledsmerter – helt uden bivirkninger. Hos L.C.P. benyttes et avanceret 3-zoners varmetæppe fra Veranu, der målrettet varmer kroppens områder efter behov. Effektiv, behagelig og dybdegående behandling.

NADA er en øreakupunkturmetode, der bruges til at skabe balance og styrke kroppens egne ressourcer. Metoden består af fem sterile nåle i fem faste punkter i øret og er et supplement til andre behandlinger, ikke en erstatning. NADA kan hjælpe med at lindre symptomer som stress, angst, søvnproblemer, uro og afhængighed.

Referencer

Her er, hvad nogle af vores kunder siger:

Hun er dygtig og sød. Der er en behagelig atmosfære omkring behandlingen og man går derfra med en lettelse i kroppen

Anne-Marie G

Fantastisk oplevelse – gik derfra med lettet både krop og sind. Line er dygtig, professionel og rigtig behagelig. Anbefales til hver en tid!

Mie

Line er dedikeret og yderst professionel. Mine varmeste anbefalinger går til L.C.P massage & kropsbehandling.

Jonas M

Man føler bogstaveligt talt, at man er i gode hænder, og allerede efter en enkelt behandling er der resultater.    

Line N. H

BOOK DIN NÆSTE BEHANDLING

Jeg ser frem til at høre fra dig.

Line Cillieborg Penninga

Ejer og Stifter af:

L.C.P.- Massage & Kropsbehandling 

    • Telefonnummer: +45 28 91 13 04
    • E-mail: mail@lcpmassage.dk
    • Klinikadresse: Bytorvet 16, 9510 Arden.