Velkommen


Mit navn er Line Cillieborg Penninga, og jeg er ejer af L.C.P – Massage & Kropsbehandling.

Jeg er uddannet fysiurgisk massør og sportsbehandler fra AtWork i marts 2023, og har derudover taget efteruddannelse i cupping. Fra april 2023 til juli 2023 var jeg tilknyttet Fysioterapien.dk i Gladsaxe, hvor jeg behandlede mange forskellige klientgrupper og derigennem tilegnede mig bred erfaring indenfor klienttilpasset behandling. 

Som behandler sætter jeg en stor ære i at behandle manuelt, og min drivkraft ligger i at kunne gøre en mærkbar forskel for andre. Mine behandlinger tilrettelægges ud fra den enkelte klients behov og præferencer, og mit fokus er altid på klientens fysiske og psykiske velvære. Jeg behandler både specifikke områder efter overbelastninger og skader, men jeg ser samtidig kroppen som en helhed, hvorfor en holistisk tilgang ligeledes er en stor del af min måde at behandle på.